Nyt kursus: Lederens første 100 dage

Få tips og tricks til din personlige vej mod succes som leder

Den 8. marts slår vi dørene op for det første hold kursister på vores nye 1 dags lederkurser. Kurset er det første af en række på foreløbigt 7 kurser i København og Aarhus.

Lederens første 100 dage er et hands-on kursus med tips og tricks til den personlige forberedelse af starten på lederjobbet. For succes på lederjobbet - uanset om det er det første eller det næste - handler ikke kun om et veltilrettelagt onboarding- og introduktionsforløb. Det handler i lige så høj grad om, at man selv tager ansvar for forløbet fra den første dag, man træder ind ad døren.

30% fejler i lederjobbet

Mange virksomheder er fuldt ud klar over betydningen af et godt introduktionsforløb og arbejder seriøst med introduktionsplaner eller onboarding programmer. Alligevel viser amerikanske undersøgelser, at op til 40-50% af alle nye ledere i de største virksomheder ikke klarer udfordringen og løber ind i problemer. Og det gælder både dem i deres allerførste lederjob og de mere erfarne ledere med adskillige lederstillinger bag sig. I Danmark anslås det at være ca. 30% af alle nye ledere, der ikke opnår succes på trods af en meget omhyggelig rekrutterings- og screeningsproces. Og det er dyrt for virksomhederne, der på mellemlederniveau typisk investerer ½ mio. kroner på rekruttering og introduktionsforløb.

Hvorfor går det galt?

Men hvad er det så egentlig, der går galt, når lederjobbet ikke bliver den forventede succes på trods af velorganiserede onboarding og introduktionsforløb?

Ofte bunder det i, at den nye leder ikke for alvor har gjort sig klart, hvor store forandringer og udfordringer, der er forbundet med at skifte fra det ene til det andet lederjob og derfor overser eller er uforberedt på de udfordringer, han eller hun støder ind i. Det kan være overraskelser i forhold til virksomhedens kultur, processer eller organisation eller måske misforstået forventningsafstemning i forbindelse med ansættelsen.

Vil virksomheden og den nye leder øge sandsynligheden for succes i jobbet er det afgørende, at den nye leder forbereder sig personligt til, hvorledes han eller hun ”kommer godt ind ad døren”. Det indebærer, at lederen selv tager personligt ansvar for introduktionsperioden og gør sig klart, hvad han eller hun ønsker at opnå i de afgørende første 100 dage i stillingen. Og den proces får man masser af gode input til på kurset.

Læs mere om kurset og tilmeld dig her... 

Center for HR

Center for HR er en landsdækkende konsulentvirksomhed inden for Human Resource. Vi arbejder med Human Resource på både strategisk og operationelt niveau - og vores kernekompetencer ligger inden for bl.a. rekruttering, motivation, inplacement, coaching, team- og lederudvikling.

Find os på

 linkedin icongplus iconfacebook icon

 

 

 

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Kontakt os

Hovedkontor
Marselisborg Havnevej 58
8000 Aarhus C

Kontor Sjælland
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

T: 72 34 59 99
M: info@centerforhr.dk
CVR: 33 25 35 16

Login til HR-Dialogspillet