HusCompagniet, Aalborg

Effektivt team og kundeservice i øjenhøjde

Om HusCompagniet

HusCompagniet er én af Danmarks største udbydere af typehuse med en produktionsrate på ca. 1350 typehuse om året. Virksomheden har 10 afdelinger i Danmark og mere end 17.000 byggerier i porteføljen. Afdelingen i Aalborg har 30 medarbejdere.

Baggrund

Som akkrediteret i Insights værktøjerne, var Peter Jakobsen ikke i tvivl om, at det farverige univers skulle i spil, da han i 2009 stod i spidsen for etableringen af HusCompagniets kontor i Aalborg. Som udbyder af et livsstilsprodukt var der brug for et team, der kunne møde kunden i øjenhøjde og i den grad sætte sig ind i kundens ønsker og behov samt samarbejde effektivt om at eksekvere ordrerne.  Med baggrund i sin viden om, hvor meget individuelle præferencer og kompetencer betyder for samarbejde og kommunikation, blev Insights værktøjerne derfor et centralt omdrejningspunkt i skabelsen af det mest effektive team. De blev og bliver anvendt bredt både i forbindelse med rekruttering, ledelse og løbende opfølgning på medarbejdertrivslen.

Forløb

Ved rekruttering af teamet fik samtlige kandidater udarbejdet en Insights Discovery personprofil. Det gav ikke blot sikkerhed for tilstedeværelsen af de rette faglige kompetencer til jobbet, men også sikkerhed for, at personen virkelig kunne udfolde sit talent uden at være nødt til bruge energi på noget, han eller hun ikke havde præferencer for. Teamets farvemæssige sammensætning blev gjort synlig ved hjælp af et teamhjul, der gav alle medarbejdere en indbyrdes indsigt i og forståelse af hinandens faglige og menneskelige kompetencer og på tilbagevendende workshops blev der arbejdet med teamets effektivitet, samarbejde og kommunikation. Alt sammen er det en løbende proces, der altid vil være én af grundstenene for afdelingens arbejde. 

Resultat

Sammensætningen af medarbejdere ud fra hensyntagen til præferencer, opgaver og kunder har skabt et høj-effektivt team, der samarbejder smidigt og konstruktivt om at få løst opgaverne. Der er skabt et fælles sprog og en kultur, som alle forstår og let kan forholde sig til, og det bliver brugt som et effektivt ledelsesværktøj til at støtte medarbejderne dér, hvor de har behov for det. Det har givet en høj grad af kollegialt ansvar, arbejdsglæde og trivsel og masser af tilfredse kunder. Effekten har været så tydelig, at Insights værktøjerne nu implementeres hos samtlige af HusCompagniets afdelinger i Jylland. 


Peter Jakobsen, afdelingsdirektør, HusCompagniet

 Jeg er altid godt tilfreds med samarbejdet med Center for HR. Det er sådan lidt familieagtigt, det synes jeg er rigtig dejligt. Jeg er overbevist om, at én af grundene til, at vi oplever så stor medarbejder- og kundetilfredshed, hænger sammen med vores brug af Insights farverne i hverdagen. Vores samarbejde internt og eksternt er bare meget dybere funderet, end det ellers ville have været.

Peter Jakobsen, afdelingsdirektør, HusCompagniet, Aalborg.  

Center for HR

Center for HR er en landsdækkende konsulentvirksomhed inden for Human Resource. Vi arbejder med Human Resource på både strategisk og operationelt niveau - og vores kernekompetencer ligger inden for bl.a. rekruttering, motivation, inplacement, coaching, team- og lederudvikling.

Find os på

 linkedin icongplus iconfacebook icon

 

 

 

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Kontakt os

Hovedkontor
Marselisborg Havnevej 58
8000 Aarhus C

Kontor Sjælland
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

T: 72 34 59 99
M: info@centerforhr.dk
CVR: 33 25 35 16

Login til HR-Dialogspillet